Udflugter

Verden udenfor børnehaven

Vi lægger stor vægt på, at børnene kommer ud og oplever verden. Det gælder både korte gåture omkring børnehaven, men også længere ture i og omkring København.

Børnehaven ligger tæt på smuk natur - Charlottenlund skov, Bernstorffsparken, Stranden, Dyrehaven m.m. Det udnytter vi ved at komme ud, hvor børnene kan mærke, føle, lytte, lege og lære af naturen.

Desuden ligger Ordrup Bibliotek tæt på, og dertil går turen også ofte.

Oftest er det grupperne, som hver især planlægger turene, men der er også enkelte fællesture for hele børnehaven.

"Sommerfuglene" - de ældste børn

De ældste børn - sommerfuglene - forberedes til skolen gennem mere udfordrende ture.

Ofte tager vi bussen/toget ind til København. Her går vi i biografen (Cinemateket), på museum, i teatret, på legepladser eller bare på sightseeing.

Vi udnytter også nærmiljøets muligheder med vandreture til Dyrehaven, Charlottenlund skov, stranden eller biblioteket.

Desuden har vi opbygget en tradition med at tage på Gentofte isstadion 10-15 gange hver vinter for at skøjte. Dejlige dage, som udfordrer børnenes motorik, vedholdenhed og balance.