Teatertur
Hele børnehaven kører i teatret i starten af december, hvor vi ser en jule-forestilling. Turen går ofte til Ishøj Teater, men ellers der hvor en god børnejuleforestilling kan friste.

Krybbespil
Den anden torsdag i december er der krybbespil, hvor børnene klædes ud som engle, hyrder, vismænd.... og selvfølgelig Jomfru Maria og Josef. Så tager vi til børnegudstjeneste i Ordrup kirke, hvor der bagefter er æbleskiver og saftevand i sognegården.

Julefest
En af de sidste dage før jul kommer Julemanden......med garanti.
Vi danser og synger omkring juletræet... børnehaven serverer risengrød og i det hele taget juler vi igennem... Og har det rigtig sjovt!

Forældremøde
Den sidste torsdag i november er der forældremøde.
En aften uden børn, hvor forældrene i fællesskab laver julekalender på stuerne til børnene.
Desuden er der valg til bestyrelsen og udover status fra ledelsen er ordet frit til at komme med ris/ros og gode ideer for fremtiden.
