En Go’ Hverdag

En Go' Hverdag

...Starter med at man siger 'godmorgen'.

Mandag morgen samles alle børnene  til fællessang kl. 9.30, hvor vi synger 4-5 sange og spiser et stykke knækbrød.
De andre morgener er der ikke fællessang, men hver dag ca kl. 9.30 er der samling i grupperne, og dagens program starter.

Grupperne er fordelt på de 2 stuer i grundplan, hvor de yngste og mellem-børnene hører til.

De ældste børn, som vi kalder "sommerfuglene" hører til ovenpå. Man bliver sommerfugl det år man fylder 5.

Omkring kl. 11.30 spiser vi frokost i de grupper og derefter skal alle som udgangspunkt ud på legepladsen

kl. 14 er der frugt og boller, som om sommeren typisk foregår udenfor og om vinteren inde på stuerne.

En go' hverdag slutter med fri leg indtil børnene hentes senest kl. 17 (fredag kl. 16).

Hvis en af grupperne skal på tur, er der afgang ca kl. 9.30 og er det en længere tur tager vi madpakker og mælk med i rygsække, som børnehaven stiller til rådighed. Som udgangspunkt er børnene altid hjemme senest kl. 14.